Vil du spille i EVK?

 
I Enghave tager vi altid imod nye spillere med åbne arme, og det er uanset dit niveau og din alder - vi har nemlig både kids-, teen, herre-, dame- og mixhold i rækker fra Level 0-1 til 2. division.
 
Som spiller i Enghave kan vi tilbyde dig gode træningstider centralt i København (Vesterbro og Valby), dygtige og engagerede trænere, og ikke mindst et dejligt klubmiljø med gode bånd på tværs af holdene. 
 
Alle seniorholdene deltager i turneringen, og vi bestræber os på at få vores ungdomshold ud til så mange stævner som overhovedet muligt. Derudover afholder vi årligt både julefrokost, sæsonafslutningsfest og pinsetur hele klubben sammen.
 
Modsat mange andre klubber arbejder vi ikke med et try-out system i starten af sæsonen, da vi ikke har et kæmpe holdarsenal. Til gengæld er du altid mere end velkommen til at komme og være med til et par prøvetræninger, så du kan se, om det er noget for dig, inden du melder dig ind i klubben.
 
Du kan læse mere om de enkelte hold og klubbens baggrund og værdier her på hjemmesiden, du kan ringe til en træner eller et bestyrelsesmedlem for at høre nærmere, fx hvis du er i tvivl om niveau eller lignende, eller du kan skrive en mail til os - så vender vi tilbage med lynets hast.
 
Vi glæder os til at se dig!
Enghave VK